Sutterne har fået hjerter på

En sut er en sut. Og alligevel ikke. Med to små piger i huset, der begge to er glade for samme slags sut (vi har været heldige – de er begge to hoppet på første sut vi gav dem – natursutten af naturgummi, som skulle være så øko og naturlig og godsamvittighedsgivende som mulig). Ellen bruger størrelse L og Liv størrelse M. Jeg kan så ellers fortælle, at det lige der midt i skrig og skrål og synkron vrælling (det lyder godt, men sker faktisk sjældent. De er meget søde til at skiftes) kan være temmelig svært at se, om det er en størrelse L eller M, jeg har i hænderne. For at gøre det endnu mere kringlet “vokser” sutterne med tiden, hvilket jo egentlig er et tegn på, at de er gamle og skal smides ud. Det sker da også, men først når vi opdager, at de er vokset. Det gør de bare så gradvist, at det først virkelig kan ses, når vi finder en ny, spændstig og synligt mindre sut frem fra reservelageret… Nå, her er så de to banditter, vi så let forveksler:
Idag fik jeg så den snedige idé, at jeg da kunne hækle et kendetegn til sutterne. Fandt garn frem og spurgte Ellen, hvilken farve hun ville ha. Rød, gul eller lilla? Fandt derefter denne opskrift på et meget fint og hurtigt hæklet lille hjerte og gik igang. Da det første lilla hjerte var færdigt efter ca 2 minutter, blev Ellen så glad for det, at hun også ville have et i gult til hendes anden sut… Og et rødt til den tredje sut. Jeg KUNNE godt have hæklet hjerter i grøn og blå til Liv, men er sikker på, at vi ville blive totalt farveforvirrede og glemme, hvis var hvis efter ca tre timer. Jeg kunne også vælge at hækle små stjerner til Livs sutter, men er ret sikker på, at Ellen så også ville have stjerner. Så stakkels Liv, som endnu ikke kan protestere, må vist leve uden hæklet tingeltangel på sine sutter indtil videre…
Det er Ellen, der har sat hjerterne på (på billedet). Hun VILLE selv gøre det. Ligesom stort set alt andet pt.
Senere sneg jeg mig til at trække hjerterne igennem den hæklede løkke rundt om sutten, så de ikke ryger af.