Archive | februar, 2013

Solskin på oldemor

27 feb

Ahhhhh!

I dag skinnede solen sådan rigtig forårsagtigt i vores have. Mens sneen arbejdede hårdt på at forsvinde, piplede små gule erantis frem her og der og Ellen sov. Det var som om, at havebænken og hun havde lavet en hemmelig aftale om, at mor fortjente lidt sol på næsen. For netop da pigebarnet faldt i sin middagslurssøvn, faldt solens stråler på havebænken. Så var der ikke andet at gøre end fluks at hente det store, hæklede oldemorfirkanttæppe, som én af min kærestes søsters veninder har hæklet, og en kop kaffe.

20130227-191615.jpg

Jeg har endnu ikke selv kastet mig over oldemorfirkanterne, men er stødt på utrolig mange fine versioner rundt om i blogland. Er for nyligt faldet over dette kursus , som afholdes d. 10. Marts her i København, hvor der rigtig skal leges med firkanterne. Er fristet til at tilmelde mig. Skal du med?

Ikke alle har en hæklesofa…

26 feb

Jeg har lige fundet ud af, at min økonomi ikke er super god her den sidste del af min barsel. Barselsdagpenge beregnes nemlig ud fra antal ugentlige arbejdstimer. Så med min 20 timers deltidsstilling, får jeg noget i retning af det halve af, hvad jeg ville have fået, hvis jeg enten arbejdede fuldtid eller var arbejdsløs. Det synes jeg er liiiidt træls. De næste par måneder bliver derfor nok ikke præget af de store indkøbsflottenheimerarmbevægelser.

Midt i æv-tankerækken kom jeg til at tænke på Francesco. Francesco er en Hus Forbi sælger, som et par studiekammerater og jeg interviewede for et års tid siden foran Føtex på Nørrebro. Med ham i tankerne er min situation vist ikke rigtig noget at brokke sig over. Jeg kan så godt li Francesco, for han er sgu hverken bitter, negativ eller helt ude i skoven. Han er omvendt til at forstå og mødet med ham var på en sjov måde livsbekræftende. Eller hvad synes du?

Francesco – en Hus Forbi sælger fortæller from caroline nielsen on Vimeo.

Endnu en blomstret tehætte

25 feb

Det dér med at hækle tehætter og dekorere dem med blomster er jeg åbenlyst ikke den første eller eneste, der har fundet på.

20130225-211814.jpg
Og jeg kan godt regne ud, at det bliver svært for mig at konkurrere med den lokale Tiger, som kun tager 50 kr for denne pink skønhed, (som faktisk ligner, at den holder bedre på varmen end min kreation…). Hvis jeg skulle sælge min tehætte til samme pris, ville timelønnen ligge på lige omkring de 5 kr, når materialeprisen trækkes fra. Mon dem, der rent faktisk hækler disse lyserøde tehætter, overhovedet får 5 kr i timen? Eller er det bare en maskine, der hækler? Kan maskiner det?

Sildeben og makrelguf

24 feb

Der er sket noget stort i min lille familie. Ellen er her i weekenden avanceret fra bryst-, grød- og mosspiser til RUGBRØDSHAPSESPISER. Små firkanter rugbrød med leverpostej, makrelguf og laksepaté bliver ivrigt gumlet og savlet i stykker i hendes lille mund. Det er stort.

Noget andet stort, i hvert fald for mig, er, at det er lykkedes at hækle et sildebens armbånd i Sidsel Sangild design. Har haft opskriften længe, men simpelthen ikke kunne lure, hvordan det skulle laves. Har prøvet flere gange, men det lignede sgu aldrig billedet. (Opskriften er fra denne bog)

20130224-211555.jpg

Så var jeg på kursus hos Sidsel, hvor jeg fik spurgt hende om opskriften. Og tadaa, så var det slet ikke så mystisk eller svært. Jeg har bare som selvlært hækler ikke helt vidst, hvordan man læser en opskrift rigtigt. Det, jeg skulle have vidst, var:

– Et komma betyder næste ting/serie/maske (og ikke noget, som skal gøres sammen med det før kommaet, som jeg var i tvivl om)

– en parentes betyder, at alt det her inde i parentesen skal gøres i den maske, der står nævnt efterfølgende.

Ja, det kan lyde simpelt, og det er det nok også. Men hold da op, hvor det drillede mig. Det var sådan en aha oplevelse og lettelse, da det endelig lykkedes.

20130224-211115.jpg

20130224-211457.jpg

Fars Legestue på Nørrebro

22 feb

Om to måneder er min barselsorlov slut. Så skal jeg tilbage på arbejde, og så er det min kærestes tur til at gå hjemme med Ellen. Det kom jeg lige til at tænke på idag, mens jeg plaskede rundt med Ellen i svømmehallen. Der var nemlig en far med sin lille datter, der plaskede rundt lige ved siden af. Sådan en fredag formiddag.

Og så kom jeg til at tænke på den dag i maj sidste år, hvor jeg stor, gravid og prustende kravlede rundt på gulvet med mit kamera og en lydoptager i Fars Legestue på Nørrebro. Fars Legestue er et åbent, gratis tilbud, hvor fædre på barsel kan komme med deres børn og hænge ud nogle timer en gang om ugen. Jeg havde allernådigst fået lov til at komme forbi, selvom jeg tydeligvis var af det forkerte køn, og tage lidt billeder og snakke med fædrene. Det var som en del af mit afgangsprojekt fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg ville lave et soundslide, en slags lyd-billedfortælling, om Fars Legestue.

Resultatet kan du se her:

Fars Legestue på Nørrebro from caroline nielsen on Vimeo.

Selvom jeg storhygger med Ellen nu, så bliver jeg helt glad ved tanken om, hvor dejligt det bliver for både hende og min kæreste, når han går på barsel, og de får sådan en god, gedigen omgang far-datter tid sammen.

Flere blomster og tehættehygge

21 feb

Kaffe er noget af det bedste, jeg ved. Det er sådan en slags universaldrik, der fungerer utrolig godt i virkelig mange situationer. Om morgenen i sofaen, om formiddagen med mødregruppen i sofaen, om eftermiddagen i sofaen hos en veninde – eller, hvis man er fræk og flotter sig – på en café i et hyggeligt hjørne (evt i en sofa). Jeg gruer lidt for den dag om et par måneder, når min barsel slutter og den daglige kaffe bliver af slagsen “tryk på en knap på en stordriftskaffemaskine”. Det er altså en temmelig fæl oplevelse, når man er vant til hjemmekværnet stempelkandekaffe.

Nå, den tid, den tilvænning. Lige nu kan jeg nyde den gode kaffe dagen lang. MEN jeg kan ikke drikke kaffe om aftenen. Det er min krop simpelthen for følsom til. Efter kl. 18 går den ikke. Så kan jeg ikke sove, nemlig. Lige meget hvor træt jeg er, så ligger mine øjne helt spilet op under øjenlågene og tankerne farer rundt. Ikke så rar en tilstand.

Så hvis jeg drikker noget om aftenen, drikker jeg te. Og til det har vi netop i julegave af min kærestes søster fået en meget fin knald rød tekande. Teen bliver desværre nogen gange lidt hurtigt kold…

Tadaaa! Endnu engang er der brug for hæklefeen!

Der findes virkelig mange sjove opskrifter på tehætter i cyperspace. Særligt hvis man søger på engelsk, dukker der et væld af mere eller mindre heldige versioner op. Tag et kig på dem her

Jeg fik den idé, at jeg ville hækle en simpel tehætte og så dekorere den med forskellige blomster fra bogen her:

20130221-171110.jpg
Den helt rigtige opskrift fandt jeg her på en ret fin new zealandsk blog, som desværre ikke bliver opdateret mere. Men der ligger en masse gode opskrifter og idéer der stadig.

Vores røde tekande passede ikke helt i størrelsen i forhold til opskriften, så jeg måtte tilpasse lidt undervejs. Derudover så hæklede jeg den bare i det garn, jeg nu lige havde. Hvilket først, da jeg blev færdig, gik op for mig, måske ikke var den fedeste farve til en rød tekande…

20130221-171537.jpg

Altså jeg kunne jo have valgt en farve, der ligesom var medspiller fremfor modspiller til den røde. Men men. Sådan blev den og den holder da teen lidt varmere. Planen er så at der skal mange flere blomster på hen ad vejen.

Hårbånd a la prinsesse

20 feb

Igår havde min dejlige veninde Stines datter Karla fødselsdag. Fem år. Intet mindre. Karla og jeg har været gode venner siden hun kom til verden. Så igår ville jeg gerne give en hende en lille gave, der lige var hende.

Eftersom stjernerne står i hæklingens tegn over huset her i Brønshøj, så måtte det jo blive et hårbånd til prinsessen. Og eftersom prinsessen er mest til lyserød og lilla, ja så kom det til at se sådan ud:

20130220-183611.jpg

Blomsten er fra denne bog:

20130220-183701.jpg

Der er rigtig mange fine strikkede og hæklede blomster i, som er lige til at gå til.

Og ja – prinsessen blev glad for hårbåndet. Det matcher vist også til det meste af hendes tøj. Smart 🙂

Hårbånd-amok

19 feb

For to uger siden blev jeg klippet. Eller studset nærmere. Det var stærkt tiltrængt. Der skete nemlig det tilbage i februar 2012, som der sker med ca 5 års mellemrum, at jeg pludselig får en trang til, at “der skal ske noget”. Det går så ofte ud over mit lange hår. For 10 år siden lavede jeg G. I. Jane versionen og satte trimmeren på 4mm. Det var lidt vildt.

Sidste år kom den der klippetrang igen kriblende, men jeg var lige blevet ti år ældre. Så det endte med en page. En rimelig kedelig page. En page, der ikke klædte mig. En page, der fik mig til at ligne en livstræt bibliotekar. Så efter tre ugers daglig kiggen intenst på mig selv i spejlet, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke gik. Jeg måtte til frisøren endnu engang. Og nu bad jeg bare om noget FRISKT og kort. Den nye frisør kiggede først på mig og spurgte, hvem der dog havde givet mig den rædsomme frisure – altså pagen. SÅ vidste jeg, at det kunne ikke gå helt så galt, denne gang.

Og det gjorde det heller ikke. Fin frisk frisure, som dog, ligesom alle de korthårede frisurer, jeg har haft gennem tiden, kræver, at man sætter det hver morgen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg hver gang, jeg sidder i frisørstolen, ligesom “glemmer”, at jeg aldrig får sat det dér hår. Det duer bare ikke for mig. Ligsom makeup og neglelak heller ikke fungerer for mig.

Det gik fint for mig og den nye frisure den første måned eller to. Derefter begyndte den at blive mærkelig lang ufikse steder, uden dog tilnærmelsesvis at nærme sig den længde, jeg ønskede den havde – nemlig lang. Så lang, at jeg kunne sætte håret op igen. Så I temmelig mange måneder har jeg ventet og holdt ud.

En måde at klare frisuren på, har været med hårbånd. Og nu hvor jeg er blevet helt hooked på hæklenålen (høhø), så er det jo nærliggende at hækle hårbånd til manken.

Jeg fandt et fint et af slagsen på strikkerens blog. Men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af opskriften. Ved femte eller sjette forsøg, skete der pludselig noget magisk. Jeg begyndte ligesom at kunne gennemskue, hvad det var, jeg lavede og hvad de enkelte masker var/gjorde/så ud. Så prøvede jeg at regne ud udfra billedet, hvordan opskriften nok skulle være og VUPTI! Så var den der! Fantastisk.

20130219-213030.jpg
Og så tog det ellers fart. Med tykt bomuldsgarn tager det jo ingen tid at lave et hårbånd. Så udover at der nærmest er vokset et hårbånd fast ovenpå mit eget hoved, så har jeg også foræret dem væk til veninder. Jeg ELSKER min nye hobby, når det er så nemt at “lige lave noget fint og brugbart” til mine kære.

Opskriften her er som sagt stærkt inspireret af strikkerens:

HÅRBÅND
Mål: Bredde 5 cm og længde 60 cm.
Hæklepind nr.3,5
Materiale: DROPS paris bomuldsgarn, plus en knap

Hækl 10 lm. (Lad der være omkring 1 meter garn på den anden side af opstartsløkken, som kan bruges til at lave afslutningsmønster i opstartsenden)
Vend og spring 1 lm over og hækl 9 fastm.
*Vend med 3 lm, hækl 1 stm i 1. m, spr 3 m over. I næste m hækles: 3 stm, 1 lm, 3 stm. Spring 3 m over og hækl 2 stangmasker i sidste m*
vend og gentag fra *-* indtil båndet har den ønskede længde.

Til sidst hækles som fra *-* med restgarnet helt i starten af arbejdet, så begge ender ligner hinanden. Og så syr man en knap fast i det første hul (det lavet i opstartsenden med restgarnenden). Husk at teste, om knappen kan komme igennem hullerne i mønsteret.

Og det ser nogenlunde sådan ud på (selvportræt med mobil i fedtet spejl)

20130219-214500.jpg

Sommerfugle, mens vi venter på forår

18 feb

Det sner.

Igen.

Det gør det tit for tiden. Og jo det er virkelig smukt og romantisk og idyllisk herude i kolonihaven. Men det strider lidt imod mine ønsker om snart ikke at behøve at kæmpe med vanter, hue, støvler, sweater, jakke, hver gang jeg skal ud og trille med Ellen. Og den der udstoppede fornemmelse, som min mormors gamle, lange uldne mamelukker og ditto understrøje giver mig, kan jeg også godt undvære nu. Det bliver SKØNT, når foråret kommer og jeg bare lige kan tage et par sko på og måske en lille let jakke og vupti – så er vi afsted. For slet ikke at tale om ikke at behøve at overtale den lille dame flere gange dagligt til at komme i og ud af elefanthuen, trøjen og den tilsnørrede voksipose.

Så mens vi venter på forår, hækler jeg sommerfugle, som i det mindste spreder lidt forårsfornemmelser her i stuen (så længe jeg ikke kigger ud af vinduet).

Ellens heklekrok er en norsk hækleblog, hvor jeg har fundet en meget fin opskrift på en sommerfugl. Jeg lurede længe på den, fordi jeg i starten ikke helt kunne gennemskue opskriften. Efter fire, fem andre projekter, forstod jeg på magisk vis pludselig, hvad der mentes, og kunne gå igang.

Det, der først drillede mig, var, at jeg slet ikke kunne se, hvordan det, jeg hæklede, kunne ende som den sommerfugl, der var på billedet. Det var lige indtil, jeg opdagede, at sommerfuglen er dobbelt og altså laves ved at folde den runde figur, man hækler, på midten helt til sidst. AHA!

Jeg har efterfølgende endda udviklet lidt på den. Så føler jeg mig rigtig sej, når jeg sådan begynder at udvikle opskrifterne selv. Det er sgu da tegn på lidt hækleoverskud 😉

I den oprindelige opskrift er de fire vinger lige store. Jeg har ændret det således, at de to øverste vinger er lidt større, end de nederste, for sådan tænker jeg en sommerfugl er (?).

Jeg har taget lidt billeder af processen og skriver, der hvor jeg har lavet lidt om i opskriften. Første runde laver jeg i én farve. Der er intet ændret:

20130218-101528.jpg

Anden runde har jeg ændret således, at i stedet for at gentage (3smt, 5lm, 3stm) 8 gange, så skal man hækle 8lm i stedet for 5 ved gang nr. 2 og 3 og 6 og 7:

.

20130218-102439.jpg

Jeg skifter farve her, hvor den oprindelige opskrift er ensfarvet. Her følger opskriften den oprindelige bortset fra, at i de lmbuer, der nu består af 8lm, hækler jeg 8 stm. på hver side af pikoten fremfor kun 5. Så antallet af stm passer til antal lm i buen:

20130218-102744.jpg

Og så er det tid til det magiske “folde på midten” øjeblik:

20130218-102841.jpg

Og her folder man så tråden er lige i midten for neden. Så skulle de forskellige størrelse buer også passe sammen. Til sidst hækles den sammen på midten og følehornene hækles på, ganske som i den oprindelige opskrift:

20130218-103038.jpg
Og tadaaaa! Den er færdig og klar til at blive hængt op eller sat på en nål som en broche, eller hvad man nu kan finde på.

En eventyrlig hvalros

17 feb

Små overskuelige projekter, hvor der hurtigt ligger et færdigt produkt, er lige mig. Derfor passer Maja Hansens opskriftsbog med små dyr mig rigtig godt.

20130217-203720.jpg

De er virkelig fine mange af dem og det var lidt svært at vælge, hvilken én, jeg først skulle lave. Valget faldt på Villy Hvalros, da den både så sød og overskuelig ud. Jeg fandt bogen frem en lørdag aften, hvor der var alt for lang tid til mandag og en åben garnbutik. Så Villy blev til en fantasihvalros hæklet ud af resterne fra fabeldyret. Det endelig resultat minder fra nogle vinkler mere om et slags insekt end en hvalros. Men sød er den da.

20130217-204102.jpg

Fordi den højst sandsynligt ender i munden på Ellen før eller siden, tør jeg ikke lave øjnene ud af filt, som opskriften siger. Derfor eksperimenterede jeg med at hækle/brodere Villys øjne. Først synes jeg, han endte med at se lidt gal eller bidsk ud. Men nu har jeg vænnet mig til hans blik, og ved, at der gemmer sig en rigtig filurendrejer derinde bagved.

Jeg har efterfølgende fundet Maja Hansens blog og set flere af hendes fantastiske og fantasifulde hæklerier. Den er et besøg værd!