Sommerfugle, mens vi venter på forår

18 feb

Det sner.

Igen.

Det gør det tit for tiden. Og jo det er virkelig smukt og romantisk og idyllisk herude i kolonihaven. Men det strider lidt imod mine ønsker om snart ikke at behøve at kæmpe med vanter, hue, støvler, sweater, jakke, hver gang jeg skal ud og trille med Ellen. Og den der udstoppede fornemmelse, som min mormors gamle, lange uldne mamelukker og ditto understrøje giver mig, kan jeg også godt undvære nu. Det bliver SKØNT, når foråret kommer og jeg bare lige kan tage et par sko på og måske en lille let jakke og vupti – så er vi afsted. For slet ikke at tale om ikke at behøve at overtale den lille dame flere gange dagligt til at komme i og ud af elefanthuen, trøjen og den tilsnørrede voksipose.

Så mens vi venter på forår, hækler jeg sommerfugle, som i det mindste spreder lidt forårsfornemmelser her i stuen (så længe jeg ikke kigger ud af vinduet).

Ellens heklekrok er en norsk hækleblog, hvor jeg har fundet en meget fin opskrift på en sommerfugl. Jeg lurede længe på den, fordi jeg i starten ikke helt kunne gennemskue opskriften. Efter fire, fem andre projekter, forstod jeg på magisk vis pludselig, hvad der mentes, og kunne gå igang.

Det, der først drillede mig, var, at jeg slet ikke kunne se, hvordan det, jeg hæklede, kunne ende som den sommerfugl, der var på billedet. Det var lige indtil, jeg opdagede, at sommerfuglen er dobbelt og altså laves ved at folde den runde figur, man hækler, på midten helt til sidst. AHA!

Jeg har efterfølgende endda udviklet lidt på den. Så føler jeg mig rigtig sej, når jeg sådan begynder at udvikle opskrifterne selv. Det er sgu da tegn på lidt hækleoverskud 😉

I den oprindelige opskrift er de fire vinger lige store. Jeg har ændret det således, at de to øverste vinger er lidt større, end de nederste, for sådan tænker jeg en sommerfugl er (?).

Jeg har taget lidt billeder af processen og skriver, der hvor jeg har lavet lidt om i opskriften. Første runde laver jeg i én farve. Der er intet ændret:

20130218-101528.jpg

Anden runde har jeg ændret således, at i stedet for at gentage (3smt, 5lm, 3stm) 8 gange, så skal man hækle 8lm i stedet for 5 ved gang nr. 2 og 3 og 6 og 7:

.

20130218-102439.jpg

Jeg skifter farve her, hvor den oprindelige opskrift er ensfarvet. Her følger opskriften den oprindelige bortset fra, at i de lmbuer, der nu består af 8lm, hækler jeg 8 stm. på hver side af pikoten fremfor kun 5. Så antallet af stm passer til antal lm i buen:

20130218-102744.jpg

Og så er det tid til det magiske “folde på midten” øjeblik:

20130218-102841.jpg

Og her folder man så tråden er lige i midten for neden. Så skulle de forskellige størrelse buer også passe sammen. Til sidst hækles den sammen på midten og følehornene hækles på, ganske som i den oprindelige opskrift:

20130218-103038.jpg
Og tadaaaa! Den er færdig og klar til at blive hængt op eller sat på en nål som en broche, eller hvad man nu kan finde på.

Reklamer

3 kommentarer to “Sommerfugle, mens vi venter på forår”

  1. Kisser februar 18, 2013 hos 9:41 am #

    Hvor er den fin. Ku være fin på en troldhassel gren og evt flere i forskellige farver. 🙂

    • carolineboutrup februar 18, 2013 hos 9:44 am #

      Ja helt sikkert. Det glæder jeg mig til at se. Måske lige et projekt for én med en brækket tå ;)?

Trackbacks/Pingbacks

  1. Tehætte version 2 | det lille blå hus - marts 15, 2013

    […] hæklede nogle nye, der var større og matchede tekandens farve bedre. Ja, der sneg sig endda en sommerfugl ind. Og NU er jeg tilfreds og det er min kæreste […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: