Minder om mormor

5 mar

Denne smukke, frostklare forårsmorgen er det præcis et år siden, at min mormor Ellen sov stille ind. Hun var en dejlig, sød, venlig og intelligent kvinde, som jeg er glad for at have opkaldt min datter efter.

20130305-082921.jpg
Min mor har fortalt mig, at min mormor passede mig en del, da jeg var barn – dengang barselsorloven kun varede tre måneder. Det, jeg bedst husker, er hendes dejlige hjemmelavede leverpostej, som var den eneste leverpostej, jeg kunne li. Jeg husker også den fugtige, lidt hengemte duft i kælderen, hvor jeg nogle gange sad og så på, mens hun rullede duge på den store tunge rullemaskine. Fra kælderen var der et vindue, hvortil en lille trappe gik op, så man kunne kravle direkte ud til tørresnoren i baghaven. Drøn smart og sjovt at gøre.

Når mormor og morfar hørte gudstjeneste i radioen eller de sov til middag, skulle jeg sidde helt stille med Bornholmerens søvndyssende tikken i baggrunden og lægge kabale. Og så husker jeg de tidlige morgener med hendes endeløse bunker af uldent undertøj, sokker og forklæder, der hang og ventede på hende over stoleryggen på den spinkle stol i køkkenet, som absolut skulle på i den helt rigtige rækkefølge, før vi kunne lave morgenmad.

Efter jeg selv blev voksen, kan jeg bedst huske hende for, at hun altid har været oprigtig interesseret i, hvad jeg gik og lavede og altid holdt sig opdateret med verdens gang gennem flittig læsning af Kristeligt Dagblad.
Nå ja, og så er jeg stadig imponeret over, at hun sagde ja til at være med på min skøre idé om at lave gipsafstøbninger af hendes bryster som en del af mit billedkunstprojekt i 3g. Jeg ville vise fire generationer kvinders bryster. Så dér på væggen i en af gangene på gymnasiet hang min mormor, min mor, mig og min lille kusines brystkasser til fri beskuening… Heldigt at projektet skulle laves lige på det tidspunkt, for min mormor fik fjernet det ene bryst pga kræft ganske kort tid efter.

Min mormor blev 90 år. Tre uger før hun døde, nåede jeg lige at besøge hende på det plejehjem, der havde været hendes hjem de sidste par måneder, sammen med min morfar, et kamera og en lydoptager.

Krondiamantbrudeparret from caroline nielsen on Vimeo.

Min mormor nåede desværre ikke at se min datter Ellen. Men hun nåede at vide, at hun var på vej. Min morfar har til gengæld glæden af at være oldefar til den lille nye Ellen og hun af at have en oldefar. Den sidste der er tilbage i den generation.

20130305-094309.jpg

Advertisements

3 kommentarer to “Minder om mormor”

  1. Aase Sangild marts 5, 2013 hos 11:04 am #

    Dejligt at se videoen igen. Du har fået så mange fine detaljer med, som er kendetegnende for din morfar. Ærøpigen har min mor broderet – og klokken lander jo nok hos mig:)
    Ringer nok til ham senere i dag….
    Knus Aase

    • carolineboutrup marts 5, 2013 hos 12:50 pm #

      Tak skal du have Aase. Jeg er også ret glad for den selv. Og glad for at have foreviget både mormor, morfar og kontorvej på den måde. Glæder mig til at lave flere soundslidefortællinger i fremtiden. Det er virkelig en dejlig måde at fortælle på, synes jeg.

  2. Nils P. Munk marts 5, 2013 hos 7:16 pm #

    🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: