Oldemorfirkantemeditation

11 mar

Én af grundene til, at jeg er blevet så vild med at hækle, er, at det er en måde at koble tankerne fra og forsvinde helt væk. Faktisk en slags meditation. Tiden flyver, jeg slapper af og så kommer der oven i købet flotte, sjove, brugbare resultater ud af det. Jeg har tidligere prøvet at lære at meditere. Har siddet musestille i timer, kigget intenst på flammer fra stearinlys, knaster i lofter og håndtag på skuffer samt været på ikke så få drømmerejser. Jeg synes aldrig, det er lykkedes mig at slappe helt af før nu! Hurra for hækling.

Igår var jeg på kursus hos Stine Hoelgaard, hvor jeg i tre timer fik lov til at forsvinde helt ind i oldemorfirkantverdenen. Det var fedt! Jeg lærte både at hækle den helt traditionelle:

20130311-104951.jpg

Og den, hvor man starter i et hjørne og hækler frem og tilbage:

20130311-105044.jpg

Og legede lidt med en slags patchwork version, som kaldes Log Cabin:

20130311-105145.jpg

Og så lærte jeg trekantversionen:

20130311-105252.jpg

Og den, hvor kernen er rund:

20130311-105345.jpg

Da jeg kom hjem, kunne jeg slet ikke stoppe. Fandt en meget fin version med en afrikansk blomst i midten på den her blog, som er en virkelig fin blog, når det kommer til oldemorfirkanter og gode tutorials. Her er min afrikanske blomst:

20130311-105702.jpg

Så alt i alt resulterede dagens “meditation” i det her:

20130311-105743.jpg

Hvad de skal bruges til, vides endnu ikke. Der er jo et utal af muligheder…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: