Den dag elefanten tog over

27 mar

Igår aftes var jeg til havebyens husflidsforenings anden officielle sysleaften. Det var rigtig hyggeligt. Det lykkedes mig mellem kopper af te og sesamkager at få syet alle de små kropsdele sammen, som havde ligget i en pose og ventet i et par uger. Og pludselig var elefanten, Maja Hansens opskrift fra bogen hæklede dyr, ikke bare hæklede stykker garn, men et lille væsen med skæve ører og strittende stødtænder (der faktisk minder en smule om Ellens nye fortænder…).

Da jeg vågnede imorges, skete der så det helt fantastiske, at elefanten tilbød at tage over for mig idag. “Jeg skal nok passe Ellen,” sagde den. “Smut du bare ud og nyd solskinnet, så ordner jeg det her barselshalløj. Hvor svært kan det lige være!” Ja, jeg synes, det var utroligt betænksomt. Ikke fordi, jeg ikke nyder min barsel, men engang imellem kan jeg godt bare lige have lyst til lidt alenetid.

Så mens jeg sad et sted i solen og læste lidt krimi, hæklede en smule på en grydelap og senere løb en tur rundt om mosen, overtog elefanten min onsdag i det lille blå hus…

20130327-150319.jpg

20130327-150342.jpg

Da jeg kom hjem her for lidt siden, havde elefanten oveni købet bagt chokoladescones til mig og kæresten min, og Ellen sov stadig sødt. Jeg nåede lige at stoppe elefanten, før den gik igang med at blogge. DET vil jeg altså gerne selv have lov til!

Rigtig god påske til jer derude her fra det lille blå hus

Advertisements

2 kommentarer to “Den dag elefanten tog over”

  1. Kisser marts 27, 2013 hos 7:43 pm #

    Hvor er den fin.
    Måske vi kan låne den? Skal ha spartlet karnapperne i gæsteværelserne, gjort rent og lavet påskemiddag til familien. Så……..
    Rigtig god påske 🙂

    • carolineboutrup marts 27, 2013 hos 7:45 pm #

      Hahahah… Ja, måske jeg kan leje den ud. Nej, synes på den anden side, at det ville være at drive rovdrift på dens gode hjerte. Tror jeg beholder den her og lader den slappe af over Påsken 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: