Oldemorfirkanter i cyperspace

30 mar

Oldemorfirkanter, syntes jeg engang, var temmelig hæslige og symbolet på flippet, usmagelig og outdated hækling. Men det var jo før, jeg ligesom fik taget et ordentlig kig ind i oldemorfirkantverdenen…

20130330-143045.jpg

For der findes jo virkelig mange fine, farverige og kreative versioner. Præcis hvad, de kan bruges til i mit hjem, har jeg ikke helt fundet ud af endnu. Men derfor er det jo skønt at samle på gode links og idéer til flotte versioner af firkanterne.

Der findes et hav af gode blogs og hjemmesider, der viser versioner af oldemorfirkanterne. Mange af dem er på engelsk, så man skal lige vide, hvad de forskellige forkortelser betyder. Hvis man har brug får hjælp til det, findes den fx her.

Trin for trin vejledninger
* Crochet geeks instruktionsvideo på youtube er et godt sted at starte, hvis man skal lære at hækle den helt simple grundform.
* Vil man hækle versionen med en rund midte, viser Alice, som har bloggen Crochet, healing and Raymond (der desværre ikke bliver opdateret mere), hvordan man hækler denne. Bloggen er fuld af farver og ude i højre side er der desuden links til hendes fine sager i oldemorstil.

Oldemorfirkanter med blomster
* margueritteversionen findes blandt andet her hos Bunny Mommy
* Hvis man først er bidt af blomster, er the flower bed et godt sted at hente inspiration.

Oldemorfirkanter med dyr
* En sød version er den med uglen.
* På ravelry kan man som medlem (det er gratis at få en konto) downloade et mønster på firkanter med søde dyreansigter

Oldemorfirkanter med andre motiver
* Samme meget fantasifulde blogger, som har kreeret uglefirkanten, har lavet et helt lille sørøvertema i firkanter, som er super nuttet og sjovt.
* Via bloggen Farmorfabrikken så jeg den her version af en firkant med et hjerte
* der findes også en sjov opskrift på firkanter med en palme i midten
* På bloggen colour in a simple life findes mange skønne, farvesprudlende hæklerier. jeg bliver helt glad af at kigge derinde. Fx ligger der en opskrift på en firkant med et fantastisk bobbel spiral mønster.

Ting man kan hækle ud af oldemorfirkanter
* en tehætte, som godt nok ikke er lavet ud af firkanter, men efter firkantprincippet.
* et babytæppe
* trekantede flag til flagranke
* Et armbånd lavet af mini firkanter hæklet af broderigarn
* Jeg har en opskrift på, hvordan man hækler en bold ud af seks firkanter (som en terning), men den er i papirudgave, så den kan jeg ikke linke til.

Oldemor i flere formater
Der findes jo ikke kun firkanter, men også
* trekanter, her lavet til en bold
* femkanter, her med afrikansk blomst i midten og brugt til en bold
* sekskanter
* eller en hjerteformet

Mere inspiration
* En blogger har samlet 101 gratis opskrifter på forskellige oldemorfirkanter, som hun linker til på sin side.
* Stine Hoelgaard, hende jeg var på kursus hos, er også en cyberbesøg værd.
* Pinterest er en super inspirerende, verdensomspændende opslagstavle, hvor der findes flere “tavler” med oldemorfirkanter. Fx den her, denne her, den her og den her
* Der er jo også den mulighed, at man kaster sig ud i at lave firkanter ud fra fri fantasi
* Derudover er det jo bare at google løs. Tast: Granny square” i søgefeltet og det er som at sige “sesam sesam luk dig op”!

Puha – bliver selv helt svedt af alle de fremtidige hækleprojekter, der venter på mig nu! For det virker som om, at jeg selv kun lige har snuset til oldemorfirkantverdenen

Advertisements

2 kommentarer to “Oldemorfirkanter i cyperspace”

  1. stine april 1, 2013 hos 5:41 pm #

    Hold da op. Sikken et fantastisk og inspirerende indlæg og tak for link:))

    • carolineboutrup april 1, 2013 hos 6:18 pm #

      Tak og velbekomme 🙂 Jeg blev selv vildt inspireret af at surfe rundt i oldemorland 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: