Arkiv | september, 2014

Flere hæklede hjerter

24 sep

Når nu det gik så godt med de tre suttehjerter, fik jeg lyst til at lave flere og udvikle lidt på dem. Jeg hæklede derfor seks hjerter efter samme opskrift og syede dem sammen to og to for at afstive dem. Alene kan et enkelt hjerte godt krølle lidt … (Ja, jeg skulle være blevet sangskriver!)

Resultatet blev til aftenens værtindegave til min veninde, der EFTER hun havde bespist mand og børn (og førstnævnte herefter puttede sidstnævnte) kokkerede dejlig middag til mig og vores fælles veninde. Vildt sejt og vildt dejligt. Tre røde hjerter til hende (burde have hæklet fem til hende, tænker jeg lige nu)

IMG_7256.PNG
De blev faktisk ganske fine. Måske jeg bare skal hækle derudad fra nu af. Så kan det lille blå kolonihavehus blive fyldt med røde hjerter til Jul. Det tager trods alt ikke mange sekunder mere at hækle et hjerte end at flette en papirstjerne (som ellers har været den foretrukne/eneste julepynt herhjemme, efter der gik mug i julepyntekassen på det loft, hvor jeg troede den stod lunt og godt…)

Har I ellers nogle gode bud på hæklet julepynt?

Sutterne har fået hjerter på

22 sep

En sut er en sut. Og alligevel ikke. Med to små piger i huset, der begge to er glade for samme slags sut (vi har været heldige – de er begge to hoppet på første sut vi gav dem – natursutten af naturgummi, som skulle være så øko og naturlig og godsamvittighedsgivende som mulig). Ellen bruger størrelse L og Liv størrelse M. Jeg kan så ellers fortælle, at det lige der midt i skrig og skrål og synkron vrælling (det lyder godt, men sker faktisk sjældent. De er meget søde til at skiftes) kan være temmelig svært at se, om det er en størrelse L eller M, jeg har i hænderne. For at gøre det endnu mere kringlet “vokser” sutterne med tiden, hvilket jo egentlig er et tegn på, at de er gamle og skal smides ud. Det sker da også, men først når vi opdager, at de er vokset. Det gør de bare så gradvist, at det først virkelig kan ses, når vi finder en ny, spændstig og synligt mindre sut frem fra reservelageret… Nå, her er så de to banditter, vi så let forveksler: IMG_7241.PNG
Idag fik jeg så den snedige idé, at jeg da kunne hækle et kendetegn til sutterne. Fandt garn frem og spurgte Ellen, hvilken farve hun ville ha. Rød, gul eller lilla? Fandt derefter denne opskrift på et meget fint og hurtigt hæklet lille hjerte og gik igang. Da det første lilla hjerte var færdigt efter ca 2 minutter, blev Ellen så glad for det, at hun også ville have et i gult til hendes anden sut… Og et rødt til den tredje sut. Jeg KUNNE godt have hæklet hjerter i grøn og blå til Liv, men er sikker på, at vi ville blive totalt farveforvirrede og glemme, hvis var hvis efter ca tre timer. Jeg kunne også vælge at hækle små stjerner til Livs sutter, men er ret sikker på, at Ellen så også ville have stjerner. Så stakkels Liv, som endnu ikke kan protestere, må vist leve uden hæklet tingeltangel på sine sutter indtil videre…IMG_7242.PNG
Det er Ellen, der har sat hjerterne på (på billedet). Hun VILLE selv gøre det. Ligesom stort set alt andet pt.
Senere sneg jeg mig til at trække hjerterne igennem den hæklede løkke rundt om sutten, så de ikke ryger af.

Vores au-pair/Barbamama den Anden er et hit!

15 sep

Som I nok husker, forlod jeg vores nye au-pair/Barbamama den Anden sammen med Liv fyldt med blandede følelser… Var hun til at stole på? Så hun ikke lige lovlig mærkelig ud? Var hun ikke alt alt for lille til at magte opgaven? Jeg var fuld af fordomme overfor hende.

Heldigvis blev alle mine tanker og frygtelige indre skrækscenarier gjort til skamme. Jeg elsker, når jeg på den måde bliver sat på plads af virkeligheden, der viser sig at være meget bedre, end jeg forventer.

Her lidt øjebliksbilleder fra vores nye hverdag…

IMG_4286.JPG

IMG_4287.JPG
Hvis nu du sidder derhjemme og bliver helt misundelig over denne Mary Poppinsreinkarnation i form af barbamama, kan du jo prøve at kigge forbi mit tidligere indlæg. Det var Barbamama den Første.

Barbamama den Anden er opgraderet med plastik granulat i måsen (den første begyndte tilsidst at lække grødris) og en neylonstrømpe til vatfyldet – så det ikke pipler ud gennem maskerne. Derudover er hun hæklet med dobbeltgarn. Så alle de gode råd, jeg fik af jer læsere, blev taget i brug. Og resultatet er godt! Så tak for det 🙂

Der er noget uldent ved vores nye au-pair…

11 sep

Småbørnsfamilielivet er til tider temmelig krævende. Opvask, tøjvask, støvsugning, bleskiftning, aftensmadslavning, indkøb, dikke-dikken, putning, trøstning, grænsesætning og det der med at sørge for at baby ikke får skævt hovede ikke mindst.

Vores kolonihave ligger lige op ad et meget hyggeligt villakvarter her i Brønshøj, hvor folk med flere penge end os bor. Flere vælger at have en au-pair til at hjælpe med alle de huslige opgaver.

Nu er det sådan, at vi både i lejligheden og i kolonihaven bor fire på omkring 50 m2. Jeg ved ikke helt, hvor vi skal gøre af en au-pair. Derfor slog jeg en stillingsannonce op, hvor jeg søgte en au-pair, der kan klare sig på mindre plads.

Hun kom for et par dage siden…

IMG_0704-0.JPG

IMG_0705-0.JPG

IMG_0708-0.JPG

IMG_0709-0.JPG

IMG_0710-0.JPG