Ny lillesøster OG barbamama – hvad mere kan man ønske sig?

Så kom guldklump nr. 2 til verden 🙂 Natten til søndag efter to timers vestorm i et fødekar hjemme på stuegulvet i kolonihaven. Hun er helt perfekt og vidunderlig.

Den meget glade og højlydt begejstrede storesøster fik samtidig en krammedukke, så den fysiske kærlighed her i starten kan fordeles lidt og lillesøster ikke får alle krammerne hele tiden.

Vi har købt en barbapapa bog på et loppemarked, som Ellen er ret glad for. Særligt barbamama kan hun godt li. Derfor hæklede jeg sådan én til hende her i dagene op til fødslen.

Fandt opskriften her og opskrift på øjnene her
Og hun er HELT vild med barbamamaen. Den bliver krammet, danset med, sunget med, rutsjet med, sovet med og slæbt med i vuggestue. Meget dejligt! Men det betyder desværre også, at pudefyldet, den er stoppet med, allerede er på vej ud gennem maskehullerne. Så barbamama ser sgu lidt ulden ud og bliver snart mere hvid end sort. Træls.

Har nogen et godt bud på, hvad man kan gøre for at undgå, at fyldet sådan finder vej ud?

En minipusletaske, mens vi venter på veerne

Så lader det sørme til, at lillesøster er klar til at møde verden. Vandet begyndte at sive for et par timer siden, alt er gjort klar til den forestående hjemmefødsel her i kolonihaven og jeg venter egentlig bare på at veerne melder deres ankomst 🙂 meget spændende!

I ventetiden vil jeg lige vise én af de seneste hæklekreationer: en rejsepusletaske efter garnkussernes opskrift

Jeg fik sådan lyst til at hækle noget stort, hurtigt og babyrelateret. Så valget faldt på minipusletasken.
Resultatet er dog lidt større end forventet. Så jeg ved ærlig talt ikke helt, hvor anvendelig og smart den egentlig er.

En hæklet abe, der forsvandt fra blogland

Indrømmet at jeg ikke er den hurtigste på tasterne for tiden. Tiden betyder her det sidste års tid. Det betyder fx, at den fine abe, jeg hæklede til Ellen for tre måneders tid siden, endnu ikke er blevet flashet her på bloggen. Så mon ikke det er på høje tid? Her er den:

Det var egentlig lidt meningen, at aben skulle være en gave til Ellen, når nu hun snart bliver storesøster. Men jeg kunne simpelthen ikke vente med at give den til hende. Og hun blev også meget glad for den. Så glad at det har vist sig svært at få et billede af hende med aben, uden at den er midt i at få en svingtur (som billedet til højre så fint illustrerer).

Problemet med at være så usandsynligt sløv i forhold til at få skrevet indlæg på bloggen er, at den fine blog, jeg nu burde og meget gerne ville henvise til for en opskrift på aben, i mellemtiden er ganz verswunden fra nettet. Den hed Frk garnglad og adressen var frkgarnglad.blogspot.dk. Men ak og ve.. Jeg ved ikke, hvor Frk. garnglad nu gemmer sig. Hun havde ellers mange fine hækleopskrifter på sin blog. Hvis nogen ved, hvor hun gemmer sig i cyberspace, må i meget gerne give mig besked.

En meget farlig og lidt forsinket tiger

Herhjemme elsker vi Kaj. Mats Leténs Kaj nærmere bestemt. Og særligt har vi en stor forkærlighed for Kaj er farlig.

Der leger Kaj nemlig, at han er en MEGET farlig tiger, så mor bliver helt bange. Den leg har vi så leget rimelig mange gange efterhånden. Så da vi skulle finde på noget, Ellen skulle klædes ud som til fastelavn, lå den lige til højrebenet. MEGET FARLIG tiger! Warrrrhhhh!

Men når man kun er halvandet år, kan det der med at klæde sig ud hurtigt veksle mellem at være sjovt og slet ikke være sjovt. Så udklædningen skulle gerne være noget, man rimelig hurtigt kunne sno sig ud af igen. Ergo blev det til et pandebånd med ører og en hale ud af restgarn i orange og sort.

Fotomodellen er var ikke lige med på at stå stille, så det var ikke til at få et billede på selve fastelavnsdagen…

Pandebåndet, som er efter samme mønster som dette, røg lidt af og på, mens halen SKULLE på samtlige bukser og flyverdragt i to uger efter fastelavn.

Og hvorfor der først kommer et indlæg om fastelavn nu her små to måneder for sent? Fordi jeg netop er gået på barsel :)))))) og endelig har tid og overskud til at blogge lidt igen. Jubiiii!

Da oldemor blev til en bold

Endelig endelig fik i hvert fald seks af de ti oldemorfirkanter, som jeg nåede at hækle, dengang jeg troede, jeg ville have tålmodighed til at hækle et helt barnevognstæppe, et formål med deres eksistens.

En bold! Ganske revolutionerende 🙂

Ja, faktisk troede jeg, mens jeg var ved at sy firkanterne sammen, at jeg var ved at lave en terning. Men da fyldet så kom i, bulede den jo nok ganske naturligt ud ad i alle retninger. Resultatet blev en temmelig vellykket både gribe- og kastebold for sådan et par små halvandet år gamle hænder, som vi har rumsterende her i huset. Den er nemlig blød og har tilpas store huller i mønsteret til, at de små fingre kan få godt fat. Og så skal fingrenes ejerpige godt nok kaste hårdt for, at nogen eller noget kommer til skade af at få bolden i hovedet. Godt nok er hun sej til at kaste, meeeen…..

Dejligt, når rester og halvfærdige, halvglemte projekter kan få nyt liv.

En savnet hæklet hue i bølgemønster

Mine ører fryser. Og det er egentlig ganske dumt, for jeg har faktisk hæklet en ret fin hue til dem til netop dage som disse med sne, slud og kold vind. En sort uld hue i bølgemønster efter én af Sidsel Sangilds opskrifter fra denne bog.

Nu er det bare sådan, at huen besluttede sig for at holde en lidt længere nytårsferie end mig og blev oppe i den ødegård i Sverige, hvor vi holdt nytår i år. Mine ører og jeg håber, at den snart har tænkt sig at komme hjem…

Pink puffarmbånd

Idag har jeg været til min nieces 7 års fødselsdag med noget i nærheden af verdens kedeligste gave for sådan én på 7. Undertøj! Tsk. Godt nok var der hjerter på, men alligevel. Jeg havde godt luret forinden, at det vist nærmere var et ønske fra moren end fra fødselaren. Men eftersom hun har rimelig meget legetøj i forvejen, og jeg selv ved, hvor rart det er at få nye rationer af tøj, når de nu vokser så hurtigt, endte det med undertøj.

OG…

For jeg ville jo også gerne give hende noget, der ligesom kunne bruges til noget. Og jeg var så heldig at have en stump pink garn liggende, der bare ventede på at blive til noget sejt, som en 7årig pige ville blive glad for. Fandt svaret hos the funky fox. Nemlig et meget fint armbånd lavet ud af puffmasker.

Jeg synes ikke, stedet hvor man skifter række, blev så flot. Fandt derfor nogle seje stjerneknapper, som jeg syede på, der ligesom gjorde det endnu mere cool prinsesseagtigt.

Og yes – endelig en gave fra moster, der var et hit 🙂

Regnbuehalsedisse vandt over oldemor

Engang i sommers fik jeg en pakke med baby øko uldgarn i regnbuens farver med posten. Ikke fordi jeg havde en umiddelbar plan med det. Synes bare det virkede lækkert og brugbart, når nu den lille økobaby Ellen huserer herhjemme.

Hvad er mere babyagtigt end et babytæppe? Og mere hippie-øko kolonihaveagtigt end et babytæppe af oldemorfirkanter. Så jeg gik igang med at producere firkanter…

Her tre måneder efter var det blevet til 8 firkanter…

Ikke voldsomt imponerende.

I mellemtiden er det blevet efterår og lille Ellen hoster. Og vupti – oldemorprojektet røg over bord til fordel for en halsedisse i regnbuens farver, der kan holde min søde datter varm gennem vinteren.

Opskriften fandt jeg her hos Mille1000fryd

Hiv og træk tørklæde

Igår lykkedes det for første gange i ca lige omkring 100 år at sætte mig ned med en hæklenål og faktisk få hæklet.
Jeg har så rygende travlt med arbejde, småbørnsfamilielivet og konsulentopgaver, at hækling er kommet ned på ca. en 17. plads i prioritet. Men det er nu meget hyggeligt at sidde og nørkle i stedet for at bare gå kold foran en tv serie på iPad’en.

Og når det netop skal være overskueligt og lige til at gå til, så er Sidsel Sangilds bog hæklede gaver altså ret god. Jeg faldt over et tørklæde, som er hæklet af lutter fastmasker og som så, når færdighæklet, skal gøres vådt og strææææææækkes. Der er sådan lidt trylle trylle tørklæde over det. Hemmeligheden er at hækle med en alt for stor hæklenål i forhold til garnet. Jeg havde bare en rest uld fra en sweater, min mor har strikket til Ellen. Og det var vist for tykt, for så langt blev tørklædet heller ikke. Må prøve at hækle et nyt i tyndere garn, så trylle-trække effekten rigtig kommer frem.

Det er dejlig blødt og var rigtig godt til morgencykelturen til arbejde imorges.

En stribet butterfly og et sommerbryllup

Et længe ventet bestillingsarbejde blev færdigt lige til tiden! Jubii.

Efter min far så de hæklede slips, jeg hæklede til min lillebror og min mand i vinters (uhh det er stadig meget mærkeligt at sige mand og ikke kæreste. Det er så utrolig voksent og højtideligt, på en måde… men også meget dejligt), bad han mig om at hækle ham en butterfly, som han ville have på til mit bryllup. Det var vist tilbage i februar.

Jeg fandt en god opskrift hos Frøkenen og Baronen og fik den heldigvis hæklet færdig liiiige inden den store dag. Den skulle være delvist rød, fordi den skulle passe til min fars nye røde sko. Han var så fin!

Resten af brylluppet var også meget fint. Ja, det var faktisk ganske enkelt vidunderligt!

Og sådan blev de til Hr og Fru Kolonihavehus 🙂