Arkiv | fortællinger RSS feed for this section

En hæklet julesok, fordi julen varer lige til…

7 jan

Enten er jeg meget sent ude eller også bare helt utrolig hurtig. Her er nemlig et juleindlæg med et kig på den fine julesok, jeg fik kreeret i tilpas god tid til, at husets nisse fandt frem til den inden d. 1. december og derfor var på pletten med små gaver helt fra starten af julemåneden. Opskriften fandt jeg hos Lutter idyl og den var hyggelig at lave. Som I kan se på billedet, valgte jeg nogle lidt mere traditionelle julefarver.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/0e7/46861791/files/2015/01/img_7646-0.png
Udover julesokken, flyttede der også en ægte kravlenisse ind sidst på måneden, hvilket den skarpe læser også vil kunne se på billedet.

Sidst men ikke mindst vidner billedet om, at vores juletræ valgte at blive ude i haven. Med 12 mennesker til jul på 50 m2, kan jeg godt forstå beslutningen. Det betød, at alle mand måtte i flyverdragter, jakker, huer, vanter og vinterstøvler for at danse om træet efter middagen. Meget hyggeligt og smukt 🙂 Hurra for compact living!

Håber I alle har haft en dejlig jul også 🙂

Reklamer

Vores au-pair/Barbamama den Anden er et hit!

15 sep

Som I nok husker, forlod jeg vores nye au-pair/Barbamama den Anden sammen med Liv fyldt med blandede følelser… Var hun til at stole på? Så hun ikke lige lovlig mærkelig ud? Var hun ikke alt alt for lille til at magte opgaven? Jeg var fuld af fordomme overfor hende.

Heldigvis blev alle mine tanker og frygtelige indre skrækscenarier gjort til skamme. Jeg elsker, når jeg på den måde bliver sat på plads af virkeligheden, der viser sig at være meget bedre, end jeg forventer.

Her lidt øjebliksbilleder fra vores nye hverdag…

IMG_4286.JPG

IMG_4287.JPG
Hvis nu du sidder derhjemme og bliver helt misundelig over denne Mary Poppinsreinkarnation i form af barbamama, kan du jo prøve at kigge forbi mit tidligere indlæg. Det var Barbamama den Første.

Barbamama den Anden er opgraderet med plastik granulat i måsen (den første begyndte tilsidst at lække grødris) og en neylonstrømpe til vatfyldet – så det ikke pipler ud gennem maskerne. Derudover er hun hæklet med dobbeltgarn. Så alle de gode råd, jeg fik af jer læsere, blev taget i brug. Og resultatet er godt! Så tak for det 🙂

Der er noget uldent ved vores nye au-pair…

11 sep

Småbørnsfamilielivet er til tider temmelig krævende. Opvask, tøjvask, støvsugning, bleskiftning, aftensmadslavning, indkøb, dikke-dikken, putning, trøstning, grænsesætning og det der med at sørge for at baby ikke får skævt hovede ikke mindst.

Vores kolonihave ligger lige op ad et meget hyggeligt villakvarter her i Brønshøj, hvor folk med flere penge end os bor. Flere vælger at have en au-pair til at hjælpe med alle de huslige opgaver.

Nu er det sådan, at vi både i lejligheden og i kolonihaven bor fire på omkring 50 m2. Jeg ved ikke helt, hvor vi skal gøre af en au-pair. Derfor slog jeg en stillingsannonce op, hvor jeg søgte en au-pair, der kan klare sig på mindre plads.

Hun kom for et par dage siden…

IMG_0704-0.JPG

IMG_0705-0.JPG

IMG_0708-0.JPG

IMG_0709-0.JPG

IMG_0710-0.JPG

Den gik ikke…

21 aug

Jeg var ellers lige så stolt over ENDELIG at have givet Barbarød den tiltrængte ansigtsløftning, da dette syn mødte mig i morges…

IMG_7082.PNG “Mig ikke li øjjjjnneee” var Ellens kontante svar, da jeg spurgte, hvorfor Barbarød havde stukket hovedet ind i hullet i væggen (jeps sådan nogle findes der rundt omkring i huset. Vi er jo stadig ikke heeelt færdige med projekt kolonihavehus).
Stakkels Barbarød. Først få klippet sit ansigt af og dernæst få syet et nyt på, kun for at ende udstødt i sådan en slags omvendt gabestok…

En stribet butterfly og et sommerbryllup

3 jul

Et længe ventet bestillingsarbejde blev færdigt lige til tiden! Jubii.

Efter min far så de hæklede slips, jeg hæklede til min lillebror og min mand i vinters (uhh det er stadig meget mærkeligt at sige mand og ikke kæreste. Det er så utrolig voksent og højtideligt, på en måde… men også meget dejligt), bad han mig om at hækle ham en butterfly, som han ville have på til mit bryllup. Det var vist tilbage i februar.

Jeg fandt en god opskrift hos Frøkenen og Baronen og fik den heldigvis hæklet færdig liiiige inden den store dag. Den skulle være delvist rød, fordi den skulle passe til min fars nye røde sko. Han var så fin!

20130703-141420.jpg

Resten af brylluppet var også meget fint. Ja, det var faktisk ganske enkelt vidunderligt!

20130703-141947.jpg

Og sådan blev de til Hr og Fru Kolonihavehus 🙂

Grydelapper til Afrika

25 apr

Min dejlige gamle roommate og veninde bor meget langt væk. Ja faktisk helt i Tanzania. Hun har lige haft fødselsdag og jeg ville gerne hækle noget til hende. Men hver gang jeg snakker med hende, fortæller hun om, hvor varmt der er og hvor meget hun savner bare at kunne gå i andet end sandaler… Så pulsvarmere, huer og uldarmbånd er udelukket. Sidst vi snakkede sammen over Skype, nævnte hun, at de der grydelapper, jeg havde hæklet efter Karen Klarbæks opskrift, da var ret smarte og ville passe godt ind i køkkenet på det nye hus, hun skal flytte ind i lige om lidt…

Så jeg har flittigt hæklet vaffelmønster den sidste uges tid, hvilket resulterede i de to her:

20130425-222541.jpg
Der er så bare det problem nu, at de to færdige grydelapper er pist væk. De var der imorges, men nu er de ganz verswunden!

20130425-164311.jpg

20130425-164353.jpg

20130425-164600.jpg

20130425-164623.jpg

20130425-164640.jpg
Jeg VIDSTE det! Uglerne har været på spil. Heldigvis for mig, er grydelapperne altså sendt i den rigtige retning. Efter hvad jeg har hørt om pålideligheden af postvæsenet i Tanzania, så tror jeg faktisk, der er større chance for, at de ender hos Ida på denne måde pr. Ugle, end den mere traditionelle…

Mød Ooola, den selvfede afrikanske ugle

11 apr

Én ugle kommer sjældent alene…eller noget 😉 Vi har været syge i det lille blå hus. Alle tre. Det er virkelig noget af en prøvelse selv at være syg og skulle tage sig af en lille samtidig. Hvis der er noget, man kan kalde forældretesten, så synes jeg, den oplevelse er et meget godt bud.

Det er derfor ikke blevet til så meget hækling den sidste uges tid. Jeg fik dog lige tid til at forsøge mig med at hækle en ugle efter samme opskrift, som jeg havde hæklet Uglen Ulla efter, men denne gang med en afrikansk blomst som mave. Bare for at se, om det virkede.

Det kunne godt lade sig gøre, men jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om resultatet:

20130411-220641.jpg

20130411-220655.jpg

20130411-220709.jpg

20130411-220722.jpg

Over and out for i dag fra det lille blå hus

Ulla den nuttede, buttede ugle

5 apr

Ugler har vist været hotte så længe, at de vel nærmere er halvlunkne nu. Ikke desto mindre har jeg fundet en opskrift på en super nuttet, lidt buttet ugle, som jeg fluks har hæklet tre styks af. Fordi de er så søde. Opskriften, som nok er den mest pædagogiske, jeg længe er stødt på, findes på bloggen Bunny Mummy og er på engelsk. Der er dog gode billeder, der illustrerer opskriften hele vejen igennem.

Som sagt er det blevet til tre

20130405-145955.jpg
Den første er til min nabo, som jo aldrig fik den der kopholder/urtepottebånd/overarmsarmbånd/mangoholder. Så hun får en gul og lyserød ugle i stedet. På lørdag skal jeg til en 30 års fødselsdag, og jeg synes da lige, fødselaren skal have en 30 års ugle. Og for at det lille blå hus så ikke bliver helt ugleløs, har jeg hæklet uglen Ulla til Ellen.

Og det er ellers noget af en ugle, vi har fået os…

20130405-144440.jpg

20130405-144501.jpg

20130405-144517.jpg

20130405-144536.jpg

Ja… Jeg har så ikke lige fået lavet vinger til Ulla. Synes egentlig hun var ganske fin uden. Men det holder nok ikke i længden, kan jeg fornemme…

(Jeg har brugt ipad/iphoneprogrammet Halftone til at lave tegneseriebillederne i)

Den dag elefanten tog over

27 mar

Igår aftes var jeg til havebyens husflidsforenings anden officielle sysleaften. Det var rigtig hyggeligt. Det lykkedes mig mellem kopper af te og sesamkager at få syet alle de små kropsdele sammen, som havde ligget i en pose og ventet i et par uger. Og pludselig var elefanten, Maja Hansens opskrift fra bogen hæklede dyr, ikke bare hæklede stykker garn, men et lille væsen med skæve ører og strittende stødtænder (der faktisk minder en smule om Ellens nye fortænder…).

Da jeg vågnede imorges, skete der så det helt fantastiske, at elefanten tilbød at tage over for mig idag. “Jeg skal nok passe Ellen,” sagde den. “Smut du bare ud og nyd solskinnet, så ordner jeg det her barselshalløj. Hvor svært kan det lige være!” Ja, jeg synes, det var utroligt betænksomt. Ikke fordi, jeg ikke nyder min barsel, men engang imellem kan jeg godt bare lige have lyst til lidt alenetid.

Så mens jeg sad et sted i solen og læste lidt krimi, hæklede en smule på en grydelap og senere løb en tur rundt om mosen, overtog elefanten min onsdag i det lille blå hus…

20130327-150319.jpg

20130327-150342.jpg

Da jeg kom hjem her for lidt siden, havde elefanten oveni købet bagt chokoladescones til mig og kæresten min, og Ellen sov stadig sødt. Jeg nåede lige at stoppe elefanten, før den gik igang med at blogge. DET vil jeg altså gerne selv have lov til!

Rigtig god påske til jer derude her fra det lille blå hus

Minder om mormor

5 mar

Denne smukke, frostklare forårsmorgen er det præcis et år siden, at min mormor Ellen sov stille ind. Hun var en dejlig, sød, venlig og intelligent kvinde, som jeg er glad for at have opkaldt min datter efter.

20130305-082921.jpg
Min mor har fortalt mig, at min mormor passede mig en del, da jeg var barn – dengang barselsorloven kun varede tre måneder. Det, jeg bedst husker, er hendes dejlige hjemmelavede leverpostej, som var den eneste leverpostej, jeg kunne li. Jeg husker også den fugtige, lidt hengemte duft i kælderen, hvor jeg nogle gange sad og så på, mens hun rullede duge på den store tunge rullemaskine. Fra kælderen var der et vindue, hvortil en lille trappe gik op, så man kunne kravle direkte ud til tørresnoren i baghaven. Drøn smart og sjovt at gøre.

Når mormor og morfar hørte gudstjeneste i radioen eller de sov til middag, skulle jeg sidde helt stille med Bornholmerens søvndyssende tikken i baggrunden og lægge kabale. Og så husker jeg de tidlige morgener med hendes endeløse bunker af uldent undertøj, sokker og forklæder, der hang og ventede på hende over stoleryggen på den spinkle stol i køkkenet, som absolut skulle på i den helt rigtige rækkefølge, før vi kunne lave morgenmad.

Efter jeg selv blev voksen, kan jeg bedst huske hende for, at hun altid har været oprigtig interesseret i, hvad jeg gik og lavede og altid holdt sig opdateret med verdens gang gennem flittig læsning af Kristeligt Dagblad.
Nå ja, og så er jeg stadig imponeret over, at hun sagde ja til at være med på min skøre idé om at lave gipsafstøbninger af hendes bryster som en del af mit billedkunstprojekt i 3g. Jeg ville vise fire generationer kvinders bryster. Så dér på væggen i en af gangene på gymnasiet hang min mormor, min mor, mig og min lille kusines brystkasser til fri beskuening… Heldigt at projektet skulle laves lige på det tidspunkt, for min mormor fik fjernet det ene bryst pga kræft ganske kort tid efter.

Min mormor blev 90 år. Tre uger før hun døde, nåede jeg lige at besøge hende på det plejehjem, der havde været hendes hjem de sidste par måneder, sammen med min morfar, et kamera og en lydoptager.

Krondiamantbrudeparret from caroline nielsen on Vimeo.

Min mormor nåede desværre ikke at se min datter Ellen. Men hun nåede at vide, at hun var på vej. Min morfar har til gengæld glæden af at være oldefar til den lille nye Ellen og hun af at have en oldefar. Den sidste der er tilbage i den generation.

20130305-094309.jpg