Tag Archives: barbamama

Vores au-pair/Barbamama den Anden er et hit!

15 sep

Som I nok husker, forlod jeg vores nye au-pair/Barbamama den Anden sammen med Liv fyldt med blandede følelser… Var hun til at stole på? Så hun ikke lige lovlig mærkelig ud? Var hun ikke alt alt for lille til at magte opgaven? Jeg var fuld af fordomme overfor hende.

Heldigvis blev alle mine tanker og frygtelige indre skrækscenarier gjort til skamme. Jeg elsker, når jeg på den måde bliver sat på plads af virkeligheden, der viser sig at være meget bedre, end jeg forventer.

Her lidt øjebliksbilleder fra vores nye hverdag…

IMG_4286.JPG

IMG_4287.JPG
Hvis nu du sidder derhjemme og bliver helt misundelig over denne Mary Poppinsreinkarnation i form af barbamama, kan du jo prøve at kigge forbi mit tidligere indlæg. Det var Barbamama den Første.

Barbamama den Anden er opgraderet med plastik granulat i måsen (den første begyndte tilsidst at lække grødris) og en neylonstrømpe til vatfyldet – så det ikke pipler ud gennem maskerne. Derudover er hun hæklet med dobbeltgarn. Så alle de gode råd, jeg fik af jer læsere, blev taget i brug. Og resultatet er godt! Så tak for det 🙂

Der er noget uldent ved vores nye au-pair…

11 sep

Småbørnsfamilielivet er til tider temmelig krævende. Opvask, tøjvask, støvsugning, bleskiftning, aftensmadslavning, indkøb, dikke-dikken, putning, trøstning, grænsesætning og det der med at sørge for at baby ikke får skævt hovede ikke mindst.

Vores kolonihave ligger lige op ad et meget hyggeligt villakvarter her i Brønshøj, hvor folk med flere penge end os bor. Flere vælger at have en au-pair til at hjælpe med alle de huslige opgaver.

Nu er det sådan, at vi både i lejligheden og i kolonihaven bor fire på omkring 50 m2. Jeg ved ikke helt, hvor vi skal gøre af en au-pair. Derfor slog jeg en stillingsannonce op, hvor jeg søgte en au-pair, der kan klare sig på mindre plads.

Hun kom for et par dage siden…

IMG_0704-0.JPG

IMG_0705-0.JPG

IMG_0708-0.JPG

IMG_0709-0.JPG

IMG_0710-0.JPG

Ny lillesøster OG barbamama – hvad mere kan man ønske sig?

16 jun

Så kom guldklump nr. 2 til verden 🙂 Natten til søndag efter to timers vestorm i et fødekar hjemme på stuegulvet i kolonihaven. Hun er helt perfekt og vidunderlig.

Den meget glade og højlydt begejstrede storesøster fik samtidig en krammedukke, så den fysiske kærlighed her i starten kan fordeles lidt og lillesøster ikke får alle krammerne hele tiden.

Vi har købt en barbapapa bog på et loppemarked, som Ellen er ret glad for. Særligt barbamama kan hun godt li. Derfor hæklede jeg sådan én til hende her i dagene op til fødslen.

20140616-215900-79140802.jpgFandt opskriften her og opskrift på øjnene her
Og hun er HELT vild med barbamamaen. Den bliver krammet, danset med, sunget med, rutsjet med, sovet med og slæbt med i vuggestue. Meget dejligt! Men det betyder desværre også, at pudefyldet, den er stoppet med, allerede er på vej ud gennem maskehullerne. Så barbamama ser sgu lidt ulden ud og bliver snart mere hvid end sort. Træls.

20140616-223234-81154823.jpg Har nogen et godt bud på, hvad man kan gøre for at undgå, at fyldet sådan finder vej ud?