Tag Archives: gave

En heldig fødselsdagskartoffel

12 maj

35 år. Så gammel blev jeg igår. Eller 35 år ny. Min mor fortæller, at jeg insisterede på, at jeg ikke blev to år gammel, dengang i 1980, for jeg var jo altså ikke gammel. Nej, jeg blev to år ny. Så den har hængt ved mig lige siden. Og egentlig føler jeg mig heller ikke gammel. Ny, ved jeg heller ikke om er helt rammende. Måske bare 35 år.

Jeg var så heldig, at en masse dejlige mennesker havde lyst til at komme forbi til boller og jordbærkage i haven – og de holdt ud hele eftermiddagen trods skyer og en lidt koldere vind end planlagt.

Og ja – taktikken med ét ønske sendt i min lillebrors retning virkede…

20130512-152701.jpg
Så nu kan jeg glæde mig til, at Tasty Crochet kommer med posten. Indtil da kan jeg hygge mig med den her:

20130512-152800.jpg
som også dukkede op på gavebordet. Er helt forelsket i kænguruen med ungen på maven, så det bliver vist mit næste lille projekt.

God Mors Dag herfra, selvom den slags amerikanske reklamepåfundsdage ikke bliver taget så seriøst her 😉

Reklamer

Noget gult med stjerner

29 mar

Min gode veninde og nabo har fødselsdag i dag. Og selvom hun ikke holder noget i år, vil jeg gerne overraske hende med en lille hæklet “du er en dejlig veninde og hurra for dig” gave. Vi drikker næsten altid kaffe, når vi ses. Så jeg tænkte, at en kopholder (sådan én så man ikke brænder fingrene på en varm kop) ville være en fin gave. Inspireret af to forskellige opskrifter fra blogland, Søstrene Grenes og Design by Dalkær, kastede jeg mig ud i at lave min egen version. Jeg var så snu, at låne en kop af min veninde, så den kunne blive perfekt tilpasset.

Jeg er ret vild med stjernemønsteret, som Design by Dalkær havde brugt. Der findes en virkelig god video på youtube af Crochet geek, som viser, hvordan man gør.

Hækle, hækle, hækle og halvvejs, finder jeg ud af, at dimsen, jeg hækler, ikke kan holde sig selv oppe på koppen. Så finder ganske snedigt ud af at hækle en elastik med rundt. Det virker desværre ikke rigtigt. I det hele taget viser dimsen sig ikke at være så fiks, som jeg havde forestillet mig…

20130329-081945.jpg Altså, den er jo alt for voldsom og klodset, og man får garn i munden, når man drikker – hvis det overhovedet lykkes at drikke af koppen og ikke tabe den, fordi den gule garndims glider mellem hænderne på én.

Æv. Mon den kan bruges til noget andet?

20130329-090255.jpg

Ikke rigtigt, vel? Har nogen derude mon en god idé, eller skal den gule med stjerner gå på pension inden den overhovedet fik gjort nogen gavn her i verden?

Og hvad skal jeg nu finde på til min veninde?