Tag Archives: iPad

Ulla den nuttede, buttede ugle

5 apr

Ugler har vist været hotte så længe, at de vel nærmere er halvlunkne nu. Ikke desto mindre har jeg fundet en opskrift på en super nuttet, lidt buttet ugle, som jeg fluks har hæklet tre styks af. Fordi de er så søde. Opskriften, som nok er den mest pædagogiske, jeg længe er stødt på, findes på bloggen Bunny Mummy og er på engelsk. Der er dog gode billeder, der illustrerer opskriften hele vejen igennem.

Som sagt er det blevet til tre

20130405-145955.jpg
Den første er til min nabo, som jo aldrig fik den der kopholder/urtepottebånd/overarmsarmbånd/mangoholder. Så hun får en gul og lyserød ugle i stedet. På lørdag skal jeg til en 30 års fødselsdag, og jeg synes da lige, fødselaren skal have en 30 års ugle. Og for at det lille blå hus så ikke bliver helt ugleløs, har jeg hæklet uglen Ulla til Ellen.

Og det er ellers noget af en ugle, vi har fået os…

20130405-144440.jpg

20130405-144501.jpg

20130405-144517.jpg

20130405-144536.jpg

Ja… Jeg har så ikke lige fået lavet vinger til Ulla. Synes egentlig hun var ganske fin uden. Men det holder nok ikke i længden, kan jeg fornemme…

(Jeg har brugt ipad/iphoneprogrammet Halftone til at lave tegneseriebillederne i)

Reklamer

Babykyse med muslinger

2 mar

Det er fantastisk at være mor til lille Ellen. Af flere grunde. For det meste.

Ikke i forgårs nat. Der brugte jeg nemlig fem timer på at få hende til at sove. Fra 20-1. Det er sgu en rimelig nervepirrende beskæftigelse, hvor jeg skal holde tungen lige i munden for ikke at blive smågak.
Hun er inde i en periode med rivende udvikling, hvor verden bliver større hvert minut og dermed eksploderer mængden af ting omkring hende, der skal udforskes, og der er SLET ikke tid til at sove. Samtidig er det hele også lidt utrygt, så det bedste er at hænge på mor hele tiden. Det er frygtelig hyggeligt blandet op med en god omgang ondt i armene og en smule fnidder af ikke bare at kunne sidde helt stille for mig selv engang imellem.

Og så er det svært at finde tid til min nye hækle/blog hobby.

Men bortset fra det, er det at være mor til hende ganske, som man siger: det største der er sket i mit liv.

Et stykke nede på listen over fantastiske ting ved at være mor til Ellen finder vi, “at så er der en masse oplagte hæklerier, jeg kan kaste mig over.” Som fx Sidsel Sangilds opskrift på en babykyse i muslingemønster fra denne bog:

20130302-093516.jpg
Opskriften var lidt svær at greje i starten, fordi der er rodet lidt rundt i betegnelserne. Men da jeg lurede, at muslingemønstrene ligesom er forskudt hele tiden, så man skal lade muslingen udspringe fra mellemrummet mellem to muslinger i den foregående række, så var det til at arbejde med. Jeg endte med at mangle garn, så skiftede farve i de sidste omgange. Resultatet blev en fin kyse, synes jeg selv, der minder lidt om en gammeldags badehætte/rumhjelm. Ellen er glad for den – eller, hun river den ihvertfald fald ikke af, når hun får den på.

20130302-093856.jpg
Kollagen her har jeg lavet på min iPad i et gratis program, der hedder diptic. Det er ret sjovt og nemt at lege med, og man kan lave mange fine kollager med det.

God solskinslørdag her fra det lille blå hus