Tag Archives: julesok

En hæklet julesok, fordi julen varer lige til…

7 jan

Enten er jeg meget sent ude eller også bare helt utrolig hurtig. Her er nemlig et juleindlæg med et kig på den fine julesok, jeg fik kreeret i tilpas god tid til, at husets nisse fandt frem til den inden d. 1. december og derfor var på pletten med små gaver helt fra starten af julemåneden. Opskriften fandt jeg hos Lutter idyl og den var hyggelig at lave. Som I kan se på billedet, valgte jeg nogle lidt mere traditionelle julefarver.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/0e7/46861791/files/2015/01/img_7646-0.png
Udover julesokken, flyttede der også en ægte kravlenisse ind sidst på måneden, hvilket den skarpe læser også vil kunne se på billedet.

Sidst men ikke mindst vidner billedet om, at vores juletræ valgte at blive ude i haven. Med 12 mennesker til jul på 50 m2, kan jeg godt forstå beslutningen. Det betød, at alle mand måtte i flyverdragter, jakker, huer, vanter og vinterstøvler for at danse om træet efter middagen. Meget hyggeligt og smukt 🙂 Hurra for compact living!

Håber I alle har haft en dejlig jul også 🙂

Reklamer