Tag Archives: tegneserie

Grydelapper til Afrika

25 apr

Min dejlige gamle roommate og veninde bor meget langt væk. Ja faktisk helt i Tanzania. Hun har lige haft fødselsdag og jeg ville gerne hækle noget til hende. Men hver gang jeg snakker med hende, fortæller hun om, hvor varmt der er og hvor meget hun savner bare at kunne gå i andet end sandaler… Så pulsvarmere, huer og uldarmbånd er udelukket. Sidst vi snakkede sammen over Skype, nævnte hun, at de der grydelapper, jeg havde hæklet efter Karen Klarbæks opskrift, da var ret smarte og ville passe godt ind i køkkenet på det nye hus, hun skal flytte ind i lige om lidt…

Så jeg har flittigt hæklet vaffelmønster den sidste uges tid, hvilket resulterede i de to her:

20130425-222541.jpg
Der er så bare det problem nu, at de to færdige grydelapper er pist væk. De var der imorges, men nu er de ganz verswunden!

20130425-164311.jpg

20130425-164353.jpg

20130425-164600.jpg

20130425-164623.jpg

20130425-164640.jpg
Jeg VIDSTE det! Uglerne har været på spil. Heldigvis for mig, er grydelapperne altså sendt i den rigtige retning. Efter hvad jeg har hørt om pålideligheden af postvæsenet i Tanzania, så tror jeg faktisk, der er større chance for, at de ender hos Ida på denne måde pr. Ugle, end den mere traditionelle…

Reklamer

Mød Ooola, den selvfede afrikanske ugle

11 apr

Én ugle kommer sjældent alene…eller noget 😉 Vi har været syge i det lille blå hus. Alle tre. Det er virkelig noget af en prøvelse selv at være syg og skulle tage sig af en lille samtidig. Hvis der er noget, man kan kalde forældretesten, så synes jeg, den oplevelse er et meget godt bud.

Det er derfor ikke blevet til så meget hækling den sidste uges tid. Jeg fik dog lige tid til at forsøge mig med at hækle en ugle efter samme opskrift, som jeg havde hæklet Uglen Ulla efter, men denne gang med en afrikansk blomst som mave. Bare for at se, om det virkede.

Det kunne godt lade sig gøre, men jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om resultatet:

20130411-220641.jpg

20130411-220655.jpg

20130411-220709.jpg

20130411-220722.jpg

Over and out for i dag fra det lille blå hus