Pandebånd med DIYsøstjerne

Endnu et pandebånd “has left the building!” … Eller rettere sagt det lille blå hus.

Jeg fik lyst til at prøve et nyt mønster, og fandt denne her lidt brede, rillede model hos Fru Madsen. Det var ret let at gå til.

Resultatet blev temmelig bredt og bad næsten om at få lidt pynt på (ligesom Fru Madsen har gjort med en blomst). Jeg begav mig ud i krealand og FANDT PÅ en søstjerne selv – helt ud fra fri fantasi. Er ret stolt over nu at kunne det, altså improvisere med garn og hæklenål. Det var oven i købet i første forsøg, den bare dukkede op 🙂

SØSTJERNE

1r: 2 lm
2r: i anden maske fra nålen (dvs den første lm du hæklede) hækl 5 fm afslut med en km i første m. Nu har du en cirkel med fem masker.
3r: 12 lm
4r: nu skal du hækle tilbage langs de 12 lm. Start i 3. m fra nålen. Hækl (1 m pr. m) 2 km, 2 fm, 2 halv stangm, 2 stangm og til sidst 2 dobbelt stangm. Afslut med en km i den næste maske i cirklen af de oprindeligt fem m.

Gentag række 3+4 fire gange mere. Så skulle den søstjerne gerne være klaret 🙂

..hvad laver alle de teltstænger i baggrunden af det første billede? Jo, det er såmænd teltskellettet til partyteltet, der skal holde alle vores bryllupsgæster tørre på lørdag til den store bryllupsfest i vores lille have!

Et stjernespækket iPadcover

Så er jeg da ellers landet midt i småbørnsvirkeligheden. Sådan en hverdag med arbejde og bebs levner godt nok hverken synderligt meget energi eller tid til hyggelige sysler som hækling. Æv. Er ellers ret vild med det. Men der har bare ikke været tid til det.

Måske skyldes det også en lille smule, at det lille blå hus’ have om tre uger skal forvandles til et bryllupsfestslokale for godt 60 mennesker. Det er et meget spændende projekt, som har optaget meget af den fritid, der trods alt har været.

Alligevel, trods alle disse hækleforhindringer, lykkedes det mig at hækle en fødselsdagsgave til min dejlige kommende mand. En vante til hans forlængede venstre hånd… Altså et cover til hans iPad. Ikke at det kommer til at blive brugt særligt meget, for iPad’en er konstant i brug. Men måske han kan bruge den, når han er på farten – som en slags rejsetaske.

Jeg søgte på nettet efter en god opskrift. Endte med at finde på noget selv. Jeg kan rigtig godt li stjernemønster, som Crochet Geek laver dem. Jeg havde købt noget rigtig fedt merino uldgarn, som er meget elastisk (Drops Merino, Extra fine). Derfor kan coveret gi sig rigtig meget og behøver ikke passe så præcist i størrelsen. I like 🙂 Resultatet blev sådan her:

Jeg tror, jeg har set youtube videoen for hurtigt og gået glip af et eller andet med hensyn til enderne på rækkerne, for min hækling blev skæv. Det kan man se på sammensætningen bagpå:

Heldigvis er min kærestes iPad sort, så man ser det ikke så tydeligt. Jeg prøvede coveret på min egen hvide iPad, og det var sgu ikke det kønneste.
Foroven hæklede jeg en kant af kædemasker, plus en lille luftmaske kæde, som lukkefunktion rundt om knappen på forsiden:

Og jo, han blev glad den kære mand. Han er så sød og bliver altid glad for de ting, jeg hækler til ham. Faktisk har han spurgt mig, om jeg ikke vil hækle en cardigan til ham. Men DER sætter jeg altså grænsen. Det minder sgu for meget om Det Store Flip og Martin Brygmann, der danser nøgen rundt med langt hår på en eng… Eller måske jeg bare er fordomsfuld og ikke er faldet over den helt rigtige opskrift endnu?

Halsbånd a la sildeben

Ofte er jeg ikke i særlig god tid, når det kommer til gaver. Selvom jeg ved, at jeg skal til fødselsdag i god tid inden dagen, så kan jeg sjældent finde ud af, hvad jeg skal give fødselaren før liiiige op til. Tit bliver det noget hæsblæsende rod på selve dagen. Det er ret utjekket og jeg kan godt blive en smule træt af mig selv, når jeg endnu engang stresser rundt i en eller anden butik og vender og drejer dimser og dutter, for at finde det helt rigtige i sidste minut…

Derfor var jeg ekstra stolt af mig selv, da jeg i god tid planlagde at hækle en gave til min veninde, der havde fødselsdag i sidste uge. Ikke nok med at jeg planlagde det, jeg fik også købt garn i god tid og rent faktisk nået at hækle gaven INDEN selve dagen 🙂

Og hvad hæklede jeg så? Jo, jeg hæklede et sildebensmønstret halsbånd til min veninde, der ikke så godt tåler træk på halsen:

Opskriften har jeg fra Sidsel Sangilds bog 3D hækling:

Teknikken er lånt fra irsk hækling, og kaldes vist et irsk blad. Her kan du se en video, der viser princippet i teknikken. Og hvis du er kvik, kan du samtidig lære russisk 😉 Jeg synes, det er en ret elegant form for hækling.

En heldig fødselsdagskartoffel

35 år. Så gammel blev jeg igår. Eller 35 år ny. Min mor fortæller, at jeg insisterede på, at jeg ikke blev to år gammel, dengang i 1980, for jeg var jo altså ikke gammel. Nej, jeg blev to år ny. Så den har hængt ved mig lige siden. Og egentlig føler jeg mig heller ikke gammel. Ny, ved jeg heller ikke om er helt rammende. Måske bare 35 år.

Jeg var så heldig, at en masse dejlige mennesker havde lyst til at komme forbi til boller og jordbærkage i haven – og de holdt ud hele eftermiddagen trods skyer og en lidt koldere vind end planlagt.

Og ja – taktikken med ét ønske sendt i min lillebrors retning virkede…

Så nu kan jeg glæde mig til, at Tasty Crochet kommer med posten. Indtil da kan jeg hygge mig med den her:

som også dukkede op på gavebordet. Er helt forelsket i kænguruen med ungen på maven, så det bliver vist mit næste lille projekt.

God Mors Dag herfra, selvom den slags amerikanske reklamepåfundsdage ikke bliver taget så seriøst her 😉

Vind ny bog med hæklet frugt og grønt

Nu springer jeg ud som sådan en blogger, der linker til andre bloggeres konkurrencer, for selv at have en større chance for at vinde. Hmm… En lidt sjov opfindelse.

Jeg har jo kun haft denne blog i tre måneder, så er stadig ganske ny i blogverdenen. Noget af det første jeg stødte på, da jeg opdagede alle de skønne håndarbejdsblogge, der findes derude, var ordet give-away. Altså at man laver en lille konkurrence blandt sine læsere om ting, man enten selv har lavet eller får sponsoret af firmaer. Firmaerne tænker, det er smart reklame på den måde at få sit produkt nævnt for en masse læsere og bloggeren selv får måske lokket flere læsere til, fordi de får andre (som mig fx) til at reklamere for deres blog. At i alt en win-win..

Nå, men jeg har selv kun deltaget to gange – og sørme vundet den ene gang. Jo jo, et par fine knaldgule øreringe fra Pilgrim. De forsvandt desværre i posten på vej til mig, så nu afventer jeg lige om Pilgrim vil være så søde at sende mig et par nye. Spændende…

Men tilbage til dagens konkurrence. Det er nemlig her DU kære læser, selv kan være med og måske vinde. Og præmien er god. Rigtig god. Det er nemlig Maja Hansens nye bog om hæklet frugt og grønt og den ser spændende ud:

Bare følg linket. Det er lidt tricky at deltage, men når man først har prøvet det én gang, er det nemt nok. Der er bare lidt forskellige ting, der skal udfyldes.

Hvis jeg vinder, kommer jeg ikke til at mangle bøger med hæklet mad. Er nemlig ret sikker på, at jeg får Tasty Crochet i fødselsdagsgave imorgen. (Taktikken har været kun at skrive én ting på ønskelisten til mig bror 😉 )

Nå men held og lykke – må den heldigste hækler vinde!

Et spejlæg! Intet mindre…

For dælen da, hvor er det svært at finde tid til at hækle for tiden!

I mandags skete det. Min barsel sluttede og jeg mødte på arbejde kl. 8 nul dut, mens min kæreste sprang ud som far på barsel og hyggede sig med Ellen derhjemme.

Og hold da op, hvor var det dejligt at komme tilbage på arbejde. Så skønt at få lov til at bruge mentale kræfter på andet end planlægningen af Ellens næste lur, måltid eller aktivitet. Men det betyder jo også, at mine to faste daglige pauser, hvor jeg har kunnet hækle og bloghygge, ikke længere er der…

Så på en uge, er det lykkes mig at hækle…et spejlæg!

Og dæleme om det ikke skete i halv panik igår aftes, fordi jeg pludselig fandt ud af, at hæklet mad da var en super gaveidé til den lille dreng, jeg skulle til navngivningsfest for idag! Jeg har haft den skønne bibloteksbog (Tasty Crochet af Rose Langlitz) med en masse super fine opskrifter liggende i en måned uden at få idéen. Så jeg havde ikke egnet garn til andet end spejlægget… Temmelig dårlig planlægning. Tilgengæld var jeg heldig, at den lokale lille legetøjsbutik havde legegrydesættet MED stegepande, der passede perfekt til mit æg. Så det blev en fin, omend en kende mindre gennemført hjemmelavet, gave.

Bogen har jeg pænt afleveret tilbage på biblioteket nu, og så sørget for at ønske mig den i fødselsdagsgave. Det er jo allerede om en uge… 🙂

Grydelapper til Afrika

Min dejlige gamle roommate og veninde bor meget langt væk. Ja faktisk helt i Tanzania. Hun har lige haft fødselsdag og jeg ville gerne hækle noget til hende. Men hver gang jeg snakker med hende, fortæller hun om, hvor varmt der er og hvor meget hun savner bare at kunne gå i andet end sandaler… Så pulsvarmere, huer og uldarmbånd er udelukket. Sidst vi snakkede sammen over Skype, nævnte hun, at de der grydelapper, jeg havde hæklet efter Karen Klarbæks opskrift, da var ret smarte og ville passe godt ind i køkkenet på det nye hus, hun skal flytte ind i lige om lidt…

Så jeg har flittigt hæklet vaffelmønster den sidste uges tid, hvilket resulterede i de to her:

Der er så bare det problem nu, at de to færdige grydelapper er pist væk. De var der imorges, men nu er de ganz verswunden!

Jeg VIDSTE det! Uglerne har været på spil. Heldigvis for mig, er grydelapperne altså sendt i den rigtige retning. Efter hvad jeg har hørt om pålideligheden af postvæsenet i Tanzania, så tror jeg faktisk, der er større chance for, at de ender hos Ida på denne måde pr. Ugle, end den mere traditionelle…

Når hæklenålene sover…

Selvom jeg elsker at hækle, kan der godt gå dage, hvor jeg slet ikke får dyrket denne min nye hobby. Dage, hvor alt muligt andet står i kø for at blive ordnet og dage, hvor jeg har mere lyst til at bruge mine frie timer på at surfe rundt efter ny inspiration i blogland end på at producere noget selv. De dage tager mine hæklenåle sig et velfortjent hvil i deres fine hjem. Jeg har nemlig fået specialsyet et etui til hæklenålene. Så bliver det vist ikke mere luksuriøst, hva?

Etuiet er syet af Lene, der har bloggen filihunkat. Hun syr dem ikke rigtig mere (dvs jeg var vist super heldig lige at spørge hende på det rette tidspunk, så hun kunne overtales til at sy endnu ét), men man kan købe mønsteret til etuiet, og flere andre versioner, af hende her på hendes blog.

Lene ikke bare syr et etui. Nej, hun vil gerne ramme den helt rigtige stil i forhold til den kommende ejermand/kvinde. Hun bad mig derfor sætte et par ord på, hvad jeg godt kunne li stilmæssigt. Så jeg sendte hende nogle billeder af det lille blå hus indefra, hvilket er en temmelig spraglet oplevelse. Jeg kan godt li farver…
Jeg er blevet ret glad for resultatet. Etuiet har en masse dejlige farver, endda lidt zebrapels, blandet op med en god portion roligt hør, som gør, at det ikke helt flyver væk i cirkusland.

Nå, nu sover Ellen og så er det vist tid til at vække en nål eller to og lege lidt med noget garn 🙂

Mød Ooola, den selvfede afrikanske ugle

Én ugle kommer sjældent alene…eller noget 😉 Vi har været syge i det lille blå hus. Alle tre. Det er virkelig noget af en prøvelse selv at være syg og skulle tage sig af en lille samtidig. Hvis der er noget, man kan kalde forældretesten, så synes jeg, den oplevelse er et meget godt bud.

Det er derfor ikke blevet til så meget hækling den sidste uges tid. Jeg fik dog lige tid til at forsøge mig med at hækle en ugle efter samme opskrift, som jeg havde hæklet Uglen Ulla efter, men denne gang med en afrikansk blomst som mave. Bare for at se, om det virkede.

Det kunne godt lade sig gøre, men jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om resultatet:

Over and out for i dag fra det lille blå hus

Ulla den nuttede, buttede ugle

Ugler har vist været hotte så længe, at de vel nærmere er halvlunkne nu. Ikke desto mindre har jeg fundet en opskrift på en super nuttet, lidt buttet ugle, som jeg fluks har hæklet tre styks af. Fordi de er så søde. Opskriften, som nok er den mest pædagogiske, jeg længe er stødt på, findes på bloggen Bunny Mummy og er på engelsk. Der er dog gode billeder, der illustrerer opskriften hele vejen igennem.

Som sagt er det blevet til tre

Den første er til min nabo, som jo aldrig fik den der kopholder/urtepottebånd/overarmsarmbånd/mangoholder. Så hun får en gul og lyserød ugle i stedet. På lørdag skal jeg til en 30 års fødselsdag, og jeg synes da lige, fødselaren skal have en 30 års ugle. Og for at det lille blå hus så ikke bliver helt ugleløs, har jeg hæklet uglen Ulla til Ellen.

Og det er ellers noget af en ugle, vi har fået os…

Ja… Jeg har så ikke lige fået lavet vinger til Ulla. Synes egentlig hun var ganske fin uden. Men det holder nok ikke i længden, kan jeg fornemme…

(Jeg har brugt ipad/iphoneprogrammet Halftone til at lave tegneseriebillederne i)